Kategoriarkiv: søvnapnø

5 grunde til, at nogle mennesker snorker

Mange mennesker snorker – enten lidt eller meget. Grundene til denne snorken kan være mange, hvoraf nogle af grundene er uforanderlige, mens andre af grundene kan og bør forandres. Læs med her, hvis du er én ud af de mange, som snorker, så du ved, om du blot skal acceptere din snorken eller gøre noget ved problemet.

De typiske årsager til, at nogle mennesker snorker, er følgende:

1. Anatomiske og fysiologiske udfordringer: For stor tunge, fedtvæv, forstørrede mandler, forstørrede polypper, en lang drøbel samt et stort overbid
2. Forkølelse, der eksempelvis medfører tilstoppet næse eller hævede slimhinder
3. Livsstilsfaktorer: Alkohol, rygning samt usund kost, der fører til fedme og dermed meget fedtvæv
4. Arvelige forhold (eksempelvis anatomiske forhold som følge af genetik)
5. Allergier, hvor inflammationen herfra nedsætter luftens passage gennem luftvejene

Der er intet farligt i at snorke lidt, men meget snorken kan være tegn på en sygdom – eksempelvis søvnapnø. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvad grunden til din snorken er.

Sådan finder du grunden til, at du snorker
Det kan være svært at gennemskue, hvorfor man egentlig snorker. Det er endda langt fra alle, der overhovedet ved, at de snorker. Personer, som snorker meget, vil typisk høre klager fra deres samboere, men personer, som bor eller sover alene, kender ikke nødvendigvis til deres snorken. Der findes heldigvis måder hvorpå, man selv kan undersøge, om man snorker. Med ”SnoreLab”-appen kan du eksempelvis optage din søvnapnø over natten for selv at se, hvor slem din snorken egentlig er.

Sådan får du undersøgt din snorken
Ved andres påtalen af din snorken eller din egen optagelse af snorken bør du få foretaget en simpel undersøgelse af din snorken i et søvnlaboratorie. Dette har til formål at undersøge, om din snorken skyldes søvnapnø. Du vil få udleveret et apparat, som skal bruges til en cardio-respiratorisk monitoreringsundersøgelse af dig og din snorken. Dette apparat vil optage dig i én til tre nætter. Efterfølgende vil specialister på området sammenligne din vejtrækning gennem næsen med dine vejtrækningsbevægelser fra brystkassen og mave for at se, om denne proces sker uhindret. Din iltmætningen i blodet og din puls sammenlignes blandt andet også med din soveposition. På baggrund af alt det indsamlede data vil du få svar på grunden til din snorken.

Sådan får du behandlet din snorken
Der findes forskellige behandlingsmuligheder alt efter grunden til din snorken. En populær behandlingsmetode til en virkningsfuld snorkebehandling er snorkeskinner og apnøskinner. Snorkeskinnerne kan mindske det meste snorken, mens anpøskinnerne henvender sig til personer med søvnapnø. Snorkeskinner vil uanset årsagen til din snorken blive udarbejdet individuelt til dit problem, så din snorken vil blive mindsket. I den forbindelse vil du også modtage rådgivning om eksempelvis livsstilsændringer, hvis de også findes som medvirkende årsag til din snorken. I langt de fleste tilfælde er det derfor muligt at finde en løsning på din snorken, hvis du søger professionel hjælp til undersøgelse og behandling.
Søvnlab

Vester Voldgade 86
1552 København V
78 77 16 45

VN:F [1.9.11_1134]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)